Our terms and conditions are stated in Danish as woud.dk only ship to Denmark. Once shipping to foreign countries is established an English version will be published. 

Websitet ejes af WOUD A/S, 
Søndergårdsallé 9 MF, 8700 Horsens, Danmark.
CVR-nummer: 31752620, Email: info@woud.dkTlf: +45 71 998 998. 

Når der henvises til ‘dig’ eller ‘din’, menes der dig som ‘køber’. Enhver henvisning til ‘vi’ eller ‘vores’ refererer til WOUD A/S. Ved handel på woud.dk accepterer du nedenstående betingelser. Disse salgs- og handelsbetingelserne gælder ved køb af varer på www.woud.dk af private forbrugere. Som erhvervsdrivende er du velkommen til at kontakte os på kundeservice@woud.dk.

Vi opfordrer til, at du læser betingelserne grundigt igennem. Aftalen indgås på dansk.

Bestilling

Aftalen anses for indgået, når vi har afsendt din ordrebekræftelse. Vi sender en ordrebekræftelse pr. email hurtigst muligt, efter vi har registreret din ordre. Her oplyser vi dit ordrenummer, oversigt over bestilte varer samt leverings- og kontaktinformationer. Vi opfordrer til at gemme din ordrebekræftelse.

Betaling og priser

Hos Woud.dk tager vi i mod betaling med følgende betalingsmidler:
  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • Visa Electron
  • MobilePay
Der tillægges ikke kortgebyr på handler via WOUD’s webshop. WOUD bruger en godkendt betalingsservice, NETS Easy, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer. Du kan læse mere om NETS Easy’s sikkerhed på deres hjemmeside.


Beløbet trækkes først, når varen afsendes fra vores lager. Hvis en eller flere varer på din bestilling er i restordre eller har længere levering, trækkes betalingen først for denne vare, når den afsendes. Alle priser er angivet i DKK inkl. 25% moms. Oveni de viste priser pålægges eventuelt fragtgebyr. Se disse i afsnittet “leveringsbetingelser”.

Genlevering, grundet manglende afhentning af din pakke eller manglende tilstedeværelse til at modtage din pakke på aftalt tidspunkt, sker ved egen betaling. Vi forbeholder os retten til at ændre priser på hjemmesiden uden forudgående samtykke. Der tages desuden forbehold for stave- og prisfejl, udsolgte/udgåede varer samt ændringer af gebyrer.

Leveringsbetingelser

Varer bestilt på vores webshop leveres til hele Danmark.
Afhængig af din ordres sammensætning og størrelse foregår levering med kurér eller speditør. 
Vi behandler din ordre så hurtigt som muligt, og du vil løbende modtage statusopdateringer på mail. Lagervare afsendes normalt inden for 2-4 hverdage. Ved helligdage kan der forventes længere leveringstid.

Fragt priser
  • GLS privat levering: 99 DKK (f.eks. accessories, belysning og småmøbler)
  • Dachser privat levering: 299 DKK (f.eks. stole, borde, skænke og sofaer)

Pakkeforsendelser

Ordrer, der kan sendes som pakker, leveres med GLS. Normal leveringstid for GLS pakker er 2-4 dage fra afhentningstidspunktet. Du vil modtage tracking nummer via din oplyste kontaktinformation. Vi sender gerne din ordre til private eller erhvervsadresser, men ikke til pakkeshops.

Palleforsendelser

Ordrer, der skal sendes på palle (f.eks. Skænke, stole, spiseborde, sofaer), leveres med Dachser. Du vil blive kontaktet på telefon for aftale om leveringstidspunkt. Normal leveringstid er mellem 2-5 hverdage efter afhentning på vores lager. Hvis du ikke er hjemme på det aftalte tidspunkt, bliver ordren returneret til vores lager, desto mindre andet er aftalt. Vi beder dig kontakte os, hvis du bliver forhindret i at modtage ordren.
Du har ansvaret for, at din ordre kan modtages.

Ved levering skal der være en myndig modtager til stede. Du kan videregive fuldmagten til at kvittere for modtagelsen. Det er vigtigt, at du kontrollerer din ordre for eventuelle synlige skader ved modtagelsen. Samtidig opfordrer vi til, at du sikrer dig, at det er de korrekte varer. Herefter kan du kvittere for modtagelsen.
Er der i mod forventning skader eller synlige defekter på emballage, skal du huske at kvittere for modtagelsen med forbehold. Derudover er det en mulighed at afvise modtagelsen, hvorefter chaufføren tager den med retur. Med mindre andet er aftalt fjernes palle og emballage ikke af vognmanden.

Forsinkelser

Vi gør opmærksom på, at varer, der er i restordre, kan have længere leveringstid end oplyst. Hvis ordren er forsinket, vil vi naturligvis informere dig herom pr. email. Ved forsinkelse af ordren fra fragtfirmaets side kan WOUD ikke stilles til ansvar. Du er dog velkommen til at kontakte os, hvis du oplever problemer med leveringen.

Reklamationsret

Hvis din vare(r) er beskadiget eller har en mangel/defekt, gives der 2 års reklamationsret i henhold til Købeloven. Den dækker dog ikke, når fejl, skader eller slitage fremkommer på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slitage. Du bedes kontakte os på kundeservice@woud.dk eller +45 71 998 998, som vil hjælpe dig med at finde en løsning. Vi tilbyder reparation, ombytning, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den enkelte situation.

Vi beder dig reklamere over mangler hurtigst muligt og i rimelig tid. For at sikre den bedst mulige behandling af reklamationen opfordrer vi dig til at kontakte os inden for 24 timer efter modtagelse. Dog forfalder dine rettigheder jf. reklamation efter Købeloven ikke. Du bedes ikke sende varen retur førend du har kontaktet os. 

Returnering af varen - Ved reklamation

Ved tilbagesendelse af ordren er det vigtigt, at varen pakkes grundigt ind i original emballage samt forsvarlig forsendelsesemballage. Jf. punktet 'Reklamationsret' bedes du kontakte os før du sender din vare retur. Vi beder dig stå for returforsendelsen af den reklamerede vare hvorefter WOUD A/S dækker forsendelsesomkostninger ved endt reklamations sag.

Returnering af varen - Fortrydelsesret

Som privatperson har du ret til at fortryde købet uden yderligere begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller fuldmagtstager får varen i fysisk besiddelse. Hvis din ordre består af flere varer, og vi ikke leverer varerne på samme tid, starter fortrydelsesfristen fra, du eller fuldmagtstager har modtaget den sidste vare fysisk.

Ved udnyttelse af fortrydelsesretten refunderer vi din betaling inklusiv eventuelle leveringsomkostninger med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget besked om din beslutning om at fortryde aftalen. Du er naturligvis velkommen til blot at fortryde dele af din ordre. Ved delvis fortrydelse refunderer vi ikke leveringsomkostningerne.
Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at fortryde specialfremstillet varer.

Udnyttelse af fortrydelsesretten

Hvis du har fortrudt dit køb, skal du oplyse os herom. Det skal du gøre på e-mail: kundeservice@woud.dk

En fortrydelse gælder ikke ved at nægte at modtage varen uden, at du samtidig giver os besked om din fortrydelse. Fortrydelsesfristen er overholdt, når du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet. 

Standardfortrydelsesformular

Du skal bruge denne formular ved din fortrydelse:

Til woud.dk, Søndergaardsallé 9 MF, 8700 Horsens, kundeservice@woud.dk.
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer [indsæt varenummer for den/de vare(r), som du ønsker at fortryde]

Ordrenummer [ ]
Bestilt den [ ]. Modtaget den [ ].
Forbrugerens navn: [ Dit fulde navn]
Forbrugerens adresse: [ Din adresse]
Forbrugerens underskrift (Kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Dato [ ] 

Returnering af varen - ved fortrydelse

Efter henvendelse til vores salgssupport med standardfortrydelsesformularen bedes du sende din ordre retur til:

WOUD
Søndergaardsalle 9 MF
8700 Horsens
Att: Web - Retur

Har varen været monteret, eller vises der på anden måde tegn på slid, brug og/eller skader, forbeholder vi os retten til at afvise at tage den retur. Som kunde afholder du selv eventuelle returomkostninger.

Brud af emballage

Hvis du fortryder dit køb, efter du har brudt emballagen, er det vigtigt at være opmærksom på håndteringen af varen ift. en eventuel værdiforringelse. Hvis varen er brugt, gælder det som værdiforringelse, og vi har dermed ret til at fratrække denne forringelse fra returbeløbet.

Du må håndtere og undersøge varen på samme måde, som man kan og er tilladt i en forretning. Du må altså ikke tage den i brug. Hvis du har taget varen i brug, og vi dermed ikke kan sælge den til igen til fuld pris, skal du forvente, at vi trækker værdiforringelsen fra dit købsbeløb.

Er den originale emballage ikke intakt ses dette også som en værdiforringelse, og du kan ikke forvente tilbagebetaling af det fulde købsbeløb. I bestemte tilfælde vurderer vi, på baggrund af brugen, at varen ikke længere har en handelsværdi. I disse tilfælde har du ikke krav på at få købsbeløbet retur.

Varen skal tilbageleveres i originalemballagen. Derudover skal du sørge for, at varen er pakket grundigt ind ved returnering. Indtil vi modtager pakken, bærer du risikoen for pakken. Gem derfor altid indleveringskvitteringen ved pakkeforsendelser.

Tilbagebetaling af dit køb

Når du vælger at fortryde og returnere dit køb, tilbagebetaler vi dig dine penge, herunder også eventuelle leveringsomkostninger. Der tilbagebetales ikke for tillægsydelser købt i forbindelse med levering (f.eks. indbæring og bortskaffelse af emballage). Vi gør opmærksom på, at vi ikke returnerer fragtomkostninger i forbindelse med retur ved fortrydelse. Indbetalingen sker på det betalingsmiddel, du brugte ved købet, herunder også gavekort, inden for 14 dage efter vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.

Specialfremstillede produkter

Alle vores sofaer og lænestole bliver lavet på bestilling. Det fremgår på produktsiden, hvis der er tale om en bestillingsvare.

Det betyder, at vi producerer varen specielt til dig, derfor er leveringstiden 6-8 uger fra datoen, hvor ordren er modtaget. Vi kontakter dig på mail eller telefon omkring ordren og den forventede leveringstid.
Vi gør alt, hvad vi kan for at give dig den mest præcise leveringsdato for specialfremstillede varer. I tilfælde af forsinkelse, forårsagede af leverandøren, speditøren eller force majeure, informerer vi dig hurtigst muligt på mail.
Vi gør opmærksom på, at specialfremstillede varer ikke kan annulleres eller returneres.

Klagemuligheder

Hvis du ønsker at klage over dit køb på woud.dk, skal du kontakte kundeservice@woud.dk, hvor vi vil forsøge at finde en løsning. Hvis du ikke finder løsningen tilfredsstillende, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via deres Klageportal på https://kpo.naevneneshus.dk/.

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform, som findes her: http://ec.europa.eu/odr. Her skal du oplyse vores email adresse: kundeservice@woud.dk. 

Personoplysninger

De personoplysninger, som du afgiver ved køb af din ordre, vil blive registreret af WOUD. Vi er dermed ansvarlige for behandlingen af din personlige data. Du kan læse mere om vores behandling af personlige oplysinger under 'Privacy policy' og 'Cookies policy'.

Hvis du har nogle yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os per email på kundeservice@woud.dk

Senest opdateret d. 5/5 2021